Ofte stillet spørgsmål
Her finder du svar på de spørgsmål, vi oftest modtager om vores ydelser, bestilling og forløb. Kontakt os gerne, hvis du har brug for en mere specifik afklaring..
Hvad betyder en svag teststreg på en narkotest?
En svag teststreg betyder, at testen er negativ. Selv den mindste synlige teststreg skal tolkes som negativ. Det er normalt, at teststregen er svagere end kontrolstregen, og at tydeligheden varierer mellem de enkelte stoffer på en multitest.
Er en narkotest 100 % sikker?
Nej. En narkotest er en screeningsanalyse og ikke 100 % sikker. Kvalitetstests har typisk en sikkerhed på ca. 96–99 %. Ved tvivl eller ved behov for juridisk dokumentation skal der foretages en konfirmatorisk analyse (fx GC/MS eller LC-MS/MS).
Hvad er forskellen på en screeningstest og en konfirmatorisk analyse?
-
Screeningstest: Hurtig test, bruges til indledende vurdering
-
Konfirmatorisk analyse: Laboratorieanalyse med høj specificitet og juridisk gyldighed
Et positivt screeningsresultat bør altid bekræftes med en konfirmatorisk analyse, hvis resultatet har konsekvenser for den testede.
Hvor længe kan cannabis (hash) spores i urin?
Det kan ikke fastsættes præcist. Det afhænger bl.a. af:
- Hyppighed og mængde af indtag
- Kropsfedt
- Stofskifte
Der er stor individuel variation.
Hvorfor kan cannabis spores i længere tid end andre stoffer?
THC bindes til kroppens fedtvæv og udskilles langsomt, hvilket giver en længere detektionstid sammenlignet med mange andre rusmidler.
Kan passiv hashrygning give positiv test?
Som udgangspunkt nej. Passiv rygning giver typisk koncentrationer langt under grænseværdierne. I særlige tilfælde, hvor en person i forvejen ligger tæt på grænsen, kan det dog ikke helt udelukkes.
Kan medicin give positivt udslag på en narkotest?
Ja. Dette kaldes krydsreaktion. Visse lægemidler og andre substanser kan reagere med screeningsanalyser og give et positivt resultat uden, at der er tale om illegale stoffer.
Hvor ofte skyldes et positivt resultat krydsreaktion?
En betydelig andel af positive screeningsresultater kan skyldes krydsreaktion. Derfor er korrekt vurdering og evt. konfirmatorisk analyse afgørende for patientsikkerhed og korrekt sagsbehandling.
Kan Ritalin spores på en amfetamin-test?
Nej. Ritalin (methylphenidat) giver som udgangspunkt ikke udslag på amfetamin-screening.
Giver metadon udslag på en opiat-test?
Nej. Metadon er et syntetisk opioid og kræver en specifik metadon-test.
Giver tramadol udslag på en opiat-test?
Nej. Tramadol er et syntetisk opioid og kræver en specifik tramadol-test.
Hvad er kreatinin, og hvorfor måles det?
Kreatinin er et affaldsstof fra musklerne, som udskilles i urinen. Det bruges til at vurdere, om en prøve er fortyndet eller manipuleret.
Hvad sker der, hvis man tester vand i stedet for urin?
Testen vil fremstå negativ. Hvis testen indeholder kreatininmåling, vil denne vise en meget lav værdi og dermed indikere ugyldig eller fortyndet prøve.
Hvor meget urin skal der bruges for at testen er valid?
Der skal være tilstrækkelig urin til, at alle teststrimler kan suge korrekt. Som tommelfingerregel bør urinen dække ca. halvdelen af teststrimlerne.
Kan man snyde en narkotest?
Der findes forsøg på manipulation (fx fortynding, tilsætning af stoffer eller udskiftning af urin). Korrekte procedurer, overvåget prøvetagning og kreatininmåling reducerer risikoen væsentligt.
Findes der en test for lightergas eller inhalanter?
Nej. Der findes ikke valide urin- eller spyttests til påvisning af lightergas eller lignende inhalanter.
Giver syntetiske cannabinoider (fx Spice) udslag på THC-tests?
Som udgangspunkt nej, medmindre produktet er blandet med almindelig cannabis/THC.
Er en narkotest juridisk gyldig?
En screeningsanalyse er ikke juridisk gyldig alene. Juridisk anvendelse kræver korrekt prøvetagning, dokumentation (Chain of Custody) og konfirmatorisk analyse.
Hvem bør udføre rusmiddeltestning?
Rusmiddeltestning bør udføres af uddannet personale, der har kendskab til prøvetagning, krydsreaktioner, tolkning og dokumentationskrav.
Tilbyder Inovi rådgivning ved tvivl om testresultater?
Ja. Inovi tilbyder faglig sparring og rådgivning ved tvivl om testresultater, herunder vurdering af krydsreaktioner og behov for yderligere analyser.

